Vi har allesammen en mikrofon i lommen og derfor har det aldrig været nemmere at optage i et snuptag! Samtidigt har du helt sikkert hørt en mobiloptagelse, der ikke lyder særligt godt og hvis du skal arbejde seriøst med lydoptagelse og gengivelse, er det vigtigt med de rigtige værktøjer.

Der findes et utal af mikrofoner! Typer, mærker, mønstre og meget mere. I denne guide vil vi give dig et overblik over hvad du skal kigge efter, når du har brug for en god mikrofon til din podcast, liveoptræden, hjemmestudie eller noget helt fjerde.

Introduktion

For at få den bedste lyd på din optagelse, er det super vigtigt at vide hvad de forskellige mikrofoner er gode til - hvis man prøver at skrue en skrue i med en hammer, får man en masse frustrationer over hvorfor resultatet ikke er, som man gerne vil have det. For at være klædt ordentlig på, starter vi med en lynhurtig gennemgang af nogle af de ord man støder på, når man shopper mikrofoner. Man behøver heldigvis ikke kunne huske dem alle - man skal bare lære de vigtigste at kende!

Vi starter med at snakke om mikrofontyper - hvis du bare tager med dig, hvad en kondensator mikrofon og en dynamisk mikrofon er gode til, kan du løse rigtig mange opgaver! Når vi snakker om typer, kommer vi også til at nævne optage-karakteristikker. Karakteristikken på en mikrofon fortæller i hvilket mønster, mikrofonen opfanger lyd. Det kan fx være på lang afstand, 360 grader eller i et smalt område lige foran mikrofonen - og de mest normale er nyre og supernyre karakteristik.

Typer af mikrofoner

Dynamisk eller kondensatormikrofon?

Det er de allermest udbredte typer af mikrofoner - og de er meget forskellige! I dette afsnit arbejder vi med de praktiske forskelle, for de mere nørdede bliver der gået mere i dybden med teknikken bagved til sidst i artiklen.
En meget nedbarberet forklaring på forskellen er, at en dynamisk mikrofon opfanger lyden tæt på - ting længere væk bliver hurtigt utydelige og tynde i lyden. De er gode til en nær vokallyd. Tænk radiostemme og sang til en live koncert. En kondensator derimod opfanger meget mere lyd fra rummet. Det er både godt og skidt, for nogle gange er der ting i baggrunden, man ikke ønsker bliver opfanget (fx keyboard-klik, et trommesæt på scenen eller rumlyden fra et lokale med meget efterklang).

Derudover er der stor forskel på det frekvensspektrum, de to typer mikrofoner opfanger. Det vil sige hvor dybe og høje frekvenser, de kan opfange - en mikrofon med et smallere frekvensspektrum kan dermed ikke gengive fx den dybeste bund fra en stortromme eller en del af de overtoner, der giver en vokal luft og headroom - men det er heller ikke altid nødvendigt! De fleste dynamiske mikrofoner opfanger primært lyd mellem 50Hz og 15.000Hz (men det er ikke bare et clean cutoff!), mens kondensatorer opfanger helt op til 20.000Hz. Det er selvfølgelig bare tal, men i praksis betyder det, at en kondensator mikrofon giver meget mere ‘luft’ i de høje toner - så længe man ikke får uønsket baggrundsstøj med. Der ER dog også dynamiske mikrofoner der opfanger op til 20kHz - den mest populære er Shure SM7B, som du måske er stødt på - og det udvidede frekvensspektrum er faktisk en af grundene til at den er så populær.
 

På scenen og i studiet

Dynamiske mikrofoner har altid været populære på live scenerne. De er direkte og opfanger primært lyden lige foran mikrofonen, hvilket er utroligt vigtigt på en scene med en masse lyd. Dynamiske mikrofoner er dog også i brug i musikstudier både som instrumentmikrofoner og vokalmikrofoner. Vi har nævnt klassikeren Shure SM7B, men der er flere, f.eks. Shure SM57, Sennheiser MD441 og MH421, Electro-Voice RE20 og mange andre.

I radio og podcaststudier er dynamiske mikrofoner også det mest udbredte. Lige fra DR til Joe Rogan bruger SM7B og man forbinder typisk lyden af ‘radiostemme’ med den nære lyd en dynamisk mikrofon lige foran munden giver. Her er det vigtigt med en god vindhætte. SM7B har indbygget vindhætte, men hvis man bruger en dynamisk mikrofon, der oprindeligt er lavet til livelyd, vil man få meget ud af at investere i en billig skumvindhætte til mikrofonen. På den måde kan du komme tættere på uden at få ‘pop-lyde’ - dvs. et lille pop i lyden fordi luften fra din stemme rammer mikrofonens membran (som opfanger lyden).

Omvendt er kondensator mikrofoner mest brugt i musikstudier, men de er selvfølgelig også i brug til live koncerter! Her er de mest udbredt som overheads til trommesæt, men mange vokalister bruger også specielle håndholdte kondensatormikrofoner for at få den lækre studielyd på scenen. Populære modeller er f.eks. Shure KSM9 og DPA d:facto.
 

Lavelier eller headset?

Lavaliermikrofoner/knaphulsmikrofoner og headsets er ikke som sådan mikrofontyper - det er mere en måde at montere små mikrofoner, så de kan bruges håndfrit eller diskret på tøjet. Det er stort set altid små kondensatorer med omni-karakteristik. Det vil sige at de optager i alle retninger. De bruges ofte sammen med et trådløst system, så man kan bevæge sig frit rundt på en scene eller TV-sæt.

Headsets er meget udbredte til talere eller præsentationer i live situationer. Man skal ikke bekymre sig om hvor man står, men samtidigt kan det være svært at få den nære talelyd som med en dynamisk håndholdt mikrofon.
En lavalier - også kaldet knaphulsmikrofon - er mest brugt til video optagelse, hvor man ofte gerne vil have en meget diskret mikrofon. Da de er placeret længere væk fra munden end med et headset, er de ikke specielt gode til live brug. Man vil meget let få feedback - det er en høj hyletone, der opstår, hvis mikrofonen opfanger den forstærkede lyd i en grad hvor lyden kommer til at køre i ring. Feedback er ikke et problem hvis man optager video, for her gengiver man ikke lyden i en højttaler i rummet - den skal bare optages og efterbehandles.
 

USB-mikrofoner - direkte i computeren

De sidste år er USB-mikrofoner blevet meget populære. En USB mikrofon er enten en dynamisk eller kondensator mikrofon, men med et lille audio interface indbygget, så du kan plugge den direkte i din computer uden at skulle have et eksternt lydkort.
Det er utroligt smart og nemt, hvis man kun har brug for en enkelt mikrofon. Mange USB-mikrofoner har også en hovedtelefonudgang, så man kan monitorere lyden fra mikrofonen samt høre lyden fra computeren. 

Den store begrænsning, man skal huske inden man vælger en USB-mikrofon er, at man KUN kan bruge én ad gangen. Du kan altså ikke tilslutte to USB-mikrofoner til din computer eller f.eks. én USB-mikrofon og et eksternt lydkort. Det er fordi en computer i udgangspunktet kun kan håndtere et enkelt eksternt audio interface ad gangen. Så hvis du ved, at du på sigt gerne vil kunne tilslutte to mikrofoner, er USB-mikrofoner ikke det rigtige for dig - så er det meget bedre at bruge et eksternt lydkort og tilslutte en normal mikrofon til det.
 

Tid til trådløs?

Trådløse mikrofoner er lidt et kapitel for sig og vi kommer ikke til at gå i dybden med frekvenser, synkronisering osv. i denne artikel. Igen kan man få trådløse systemer med både dynamiske og kondensator mikrofonkapsler og på de dyrere modeller kan man også udskifte selve mikrofon-delen fra den trådløse enhed. En vigtig faktor er at kigge efter om det er et analogt eller digitalt system. Digitale systemer sender ofte i 2,4 gHz båndet (samme som WIFI). Det betyder at de er super nemme at sætte op, men det kan også give udfordringer med udfald, hvis der sker meget i 2,4gHz båndet der hvor du bruger mikrofonen.

Analoge systemer er kendetegnet ved at frekvensbåndet ligger i et spænd under 1000Hz - der er meget at skrive om frekvenser, som vi springer over her, men overordnet er der to typer analoge systemer - de billigere er rent analoge, mens de dyrere er digitalt styrede analoge systemer - det er med at holde tungen lige i munden! Fordelen ved de digitalt styrede er, at de er mere stabile og lettere at arbejde med. Den lette måde at kende dem på er, at der ofte er sneget et ‘D’ med i navnet, som eksempel Shure SLXD og Sennheiser EW-D.

Der findes også rigtig mange gode trådløse systemer til video og streaming. Disse er stort set alle digitale (2,4gHz) og designet til at være så nemme at bruge som overhovedet muligt. Mange er lavet til brug med knaphulsmikrofon eller headset, men der er mange muligheder. 
 

Video- og smartphonemikrofoner

Der er aldrig blevet produceret så meget video, som der er nu - og hvis du har set en video med dårlig lyd, ved du også hvor vigtigt det er med gode videomikrofoner! Som nævnt ovenfor findes der rigtig mange gode trådløse løsninger som er nemme at bruge og relativt billige. 

Mange kan også bruges både med dit kamera med mikrofon indgang eller med en smartphone - andre modeller er lavet specifikt til et formål - f.eks Lightning stik til iPhone eller USB-C til Android. Når du sammensætter dit setup, er det super vigtigt at du finder ting, der passer til det device, du skal optage på - det meste kan lade sig gøre, men nogle gange er det nødvendigt med en adapter eller to!
 

Mikrofonkarakteristik - også kaldet retningsmønster

Retningsmønstre i en mikrofon fortæller noget om, hvordan lyden opfanges fra forskellige retninger. Der er flere forskellige karakteristikker, som mikrofoner kan have, og hver af disse har sine egne anvendelsesområder. Vi guider dig her igennem de mest anvendte typer.

 

Nyrekarakteristik (cardioid)

Nyrekarakteristik er det mest almindelige retningsmønster. Mikrofoner med nyrekarakteristik opfanger mest lyd fra forsiden af mikrofonen, mens den reducerer lyd bagfra og fra siderne.

Dette gør det muligt at fokusere på lyden fra en lydkilde, f.eks. en sanger eller et musikinstrument, mens man minimerer baggrundsstøj. Mikrofonkarakteristikker vises i et diagram, hvor man ser ned på mønstret fra oven, hvor man skal forestille sig at mikrofonen er i midten og opfanger fremad.


 
Supernyre (supercardioid)

En mikrofon med supernyrekarakteristik er en mere smal version af nyre. Det vil sige at den opfanger lyden foran mikrofonen, men i et endnu smallere udsnit. Som man kan se på diagrammet, betyder det dog også at den modsat en mikrofon med nyrekarakteristik også opfanger en lille smule lyd direkte bag mikrofonen. Dette er f.eks vigtigt at huske hvis man placerer scenemonitorer til en sanger.

Hvis mikrofonen er med supernyrekarakteristik (f.eks. en Shure BETA58A), vil den opfange en lille smule lyd bagved mikrofonen, så her kan det minimere feedback, hvis sangeren har to monitorer placeret skråt foran sig til hver side. 

Hvis sangeren bruger en mikrofon med nyrekarakteristik (f.eks. en Shure SM58), opfanger mikrofonen intet lyd bagud, men lidt mere til siderne - så i den situation men en enkelt monitor lige foran sangeren være med til at minimere feedback.


 
Hypernyreformet (hypercardioid)

Hypernyre mikrofoner er den ekstreme version af nyreformen. Der er ikke så mange af dem - en af de mest populære er Shure KSM9HS. Som man kan se på diagrammet, opfanger den meget smalt foran, men også mere bredt bagud end supernyre.

Hypernyre er mest brugt på kondensatormikrofoner, hvor det er vigtigt at filtrere så meget baggrundslarm fra, som muligt. KSM9HS kan faktisk også indstilles til den lige så lidt udbredte subnyrekarakteristik - den er omvendt lidt bredere end normal nyrekarakteristik.

 

Kugleformet (omnidirectional)

En mikrofon med kugleformet retningsmønster opfanger lyd fra alle retninger, og den registrerer derfor lige så meget lyd fra foran og bagved som fra siden. Denne type mikrofon er ideel til optagelse af lyd i rum med god akustik og til optagelse af gruppesamtaler eller musikalske forestillinger.


Shotgun

En shotgun-mikrofon har en meget smal og lang retningsbestemmelse, og den er designet til at optage lyd fra en bestemt kilde på afstand, som f.eks. en skuespiller på en filmoptagelse. Denne type mikrofon kan være meget retningsbestemt og er ofte brugt i miljøer med høj baggrundsstøj, da den kan filtrere uønsket lyd fra.
 
 
Bi-retningsbestemt (figure-eight)

En mikrofon med et bi-retningsbestemt retningsmønster registrerer lige meget lyd fra foran og bagved, men reducerer lyden fra siderne.
Nogle mikrofoner har kun et optagemønster, men der findes også mange mikrofoner, hvor man kan skifte karakteristik. Dette gælder som regel kondensatormikrofoner og man kan kigge efter det engelske navn "polar pattern" i specifikationerne. 

Hvis man har en mikrofon med flere optagemønstre - eller to mikrofoner med forskellige mønstre - kan det være en rigtig god øvelse at eksperimentere med en lydkilde og se hvad det gør ved lyden at skifte med karakteristikker.

 

Hvilken mikrofon skal jeg vælge?

Mikrofoner til streaming

En god mikrofon til streaming bør have en klar og naturlig stemmegengivelse og minimere uønsket baggrundsstøj, såsom tastatur- og museklik og støj fra ventilatorer f.eks.

Der er flere typer mikrofoner, der kan være velegnede til streaming, herunder USB-mikrofoner og dynamiske mikrofoner. USB-mikrofoner er en populær løsning til streaming, da de er nemme at bruge - som nævnt tidligere kan man dog kun bruge én USB-mikrofon ad gangen.

Nogle populære valg til streaming-mikrofoner tæller blandt andet Blue Yeti (USB, kondensator), Audio-Technica AT2020USB+ (USB, kondensator), RØDE NT-USB (USB, kondensator), Samson q2u (USB/analog, dynamisk) og Shure SM7B og MV7 (dynamisk, henholdsvis analog og USB/analog). Disse mikrofoner har en høj lydkvalitet og er nogle af de mest populære blandt streamere i hele verden.

Husk også at overveje, om du har brug for tilbehør såsom en mikrofonholder eller et popfilter for at få den bedste optagelse.
 

Mikrofoner til indspilning af vokal

Vokalindspilning er et af de største emner og noget, man kan arbejde med hele livet. Man kan få fantastisk resultater både med dynamiske og kondensatormikrofoner. En god tommelfingerregel er, at hvis du ikke har et lokale med god akustik, er en dynamisk mikrofon meget nemmere at arbejde med, da den ikke opfanger lige så meget lyd som en kondensator. Der er dog en grund til at kondensatormikrofoner er mest udbredte i professionelle studier til vokal - og hvis dit lokale lyder fornuftigt, kan man lave fantastiske vokaloptagelser med en kondensator. 

Husk at få det rigtige tilbehør med - et godt stativ, der kan bære mikrofonen og et popfilter er altid godt at have i studiet!
Et par populære vokalmikrofoner er Shure SM7B, Audio-Technica AT2020, RØDE NT1-A, AKG C214 og sE Electronics X1A.
 

Mikrofoner til optagelse af musikinstrumenter

Når du skal vælge en mikrofon til optagelse af musikinstrumenter, afhænger valget i høj grad af instrumenttypen og den ønskede lyd. Der er mange forskellige typer mikrofoner, der kan anvendes til optagelse af musikinstrumenter, og valget afhænger i høj grad af dine personlige præferencer og budget.

Her er nogle eksempler på mikrofoner, der kan bruges til at optage forskellige musikinstrumenter:

  • Akustisk guitar: Her er kondensatormikrofoner mest populære - ofte en god pencil mikrofon. Man kan dog også få gode resultater med en dynamisk mikrofon, især hvis man går efter en mere perkussiv guitarlyd. Populære mikrofoner til akustisk guitar inkluderer Shure SM81, sE Electronics sE8, Audio-Technica AT4053b og AKG C414.
  • Elektrisk guitar: I studiet er der både plads til dynamiske og kondensator mikrofoner foran guitarforstærkeren - men når det er sagt er de dynamiske mest brugte. Populære mikrofoner til elektrisk guitar inkluderer Shure SM57 og SM7B, Sennheiser e609 og MD441 og AKG C214.
  • Bas: En dynamisk mikrofon kan give en fyldig og velafbalanceret lyd. Populære mikrofoner til bas inkluderer AKG D112 og Electro-Voice RE20.
  • Trommer: En kombination af dynamiske og kondensatormikrofoner kan bruges til at optage forskellige dele af trommesættet, herunder overheads, stortromme, lilletromme og tammer. Der er MANGE gode trommemikrofoner derude - et lille udpluk er: Shure SM57, SM7B, Sennheiser e604/e904, Sennheiser MD441, MD421 og MKH8050, AKG C214, C414, RØDE NT1-A, sE Electronics sE8 - og mange flere!
     

Konklusion

Mikrofoner er et vigtigt værktøj inden for lydoptagelse, og der findes et stort udvalg af mikrofontyper, der hver især har deres egne styrker og svagheder. Valg af den rette mikrofon afhænger af formålet med optagelsen, og det er vigtigt at vælge en mikrofon, der passer til den ønskede lyd og det budget, man har til rådighed.

Når man vælger en mikrofon, skal man også overveje mikrofonplacering og -teknikker for at opnå den bedst mulige lyd. Uanset om man optager vokaler, musikinstrumenter, spiller live, streamer eller laver en podcast, har valget af den rigtige mikrofon en stor indflydelse på lyden!

Vi håber du er blevet klædt godt på til at vælge den helt rigtige mikrofon til dit formål. Her hos SoundStoreXL finder du altid et stort sortiment af mikrofoner fra branchens anerkendte brands. Har du yderligere spørgsmål, skal du ikke holde dig tilbage fra at kontakte vores eksperter uanset om det gælder studie, teater, videoproduktion, livebrug eller øvrige henseender.
 

BONUS - den nørdede afdeling!

Her kommer som afslutning en lille bonus afdelingen, hvor vi snakker om de mere tekniske aspekter af de forskellige mikrofontyper.

Dynamiske mikrofoner

En dynamisk mikrofon består i bund og grund af en membran, en spole og en magnet. Membranen er typisk lavet af et stykke tyndt metal, og når lydbølgerne rammer membranen, vibrerer den i takt med lyden. Spolen er viklet omkring membranen og er forbundet til et kredsløb. Når membranen vibrerer, bevæger spolen sig også, hvilket skaber en elektrisk strøm i kredsløbet.

Den elektriske strøm, der genereres af mikrofonen, svarer til det lydtryk der rammer membranen og skaber et elektrisk signal. Dette elektriske signal kan derefter forstærkes og optages på en enhed som en mixer eller en lydoptager.
Dynamiske mikrofoner er kendt for at være holdbare og modstandsdygtige over for stød og fald, og de er derfor populære blandt live-musikere og til optagelse af instrumenter, hvor der kan forekomme høje lydniveauer. De har også den fordel, at de ikke kræver en ekstern strømkilde eller batteri, da de udelukkende bruger den elektromagnetiske teknologi til at generere strømmen.

På grund af deres design og elektromagnetiske teknologi er dynamiske mikrofoner også mindre følsomme over for høje frekvenser og har typisk en mere begrænset frekvensrespons sammenlignet med andre typer mikrofoner som kondensatormikrofoner. Alligevel er dynamiske mikrofoner stadig meget populære i en bred vifte af setups, da de er kendt for at levere en pålidelig og holdbar ydeevne i mange år.
 

Kondensatormikrofoner

Kondensatormikrofoner er en type mikrofon, der bruger en kondensator til at konvertere lydbølger til et elektrisk signal. De er kendt for at være meget følsomme og præcise, hvilket gør dem velegnede til optagelse af lyde med højt detaljeniveau og lavt støjniveau.
 
En kondensatormikrofon består typisk af en tynd membran, en bagplade og en elektret, der fungerer som den ene side af en kondensator. Når lydbølger rammer membranen, bevæger den sig frem og tilbage i takt med lyden. Dette ændrer afstanden mellem membranen og bagpladen, og da kondensatoren er følsom over for disse svingninger, ændres afstanden mellem elektretten og bagpladen, hvilket skaber et elektrisk signal, der svarer til lydbølgerne, man laver med f.eks. stemmen.
 
For at forstærke og optage det elektriske signal, der bliver skabt, kræver kondensatormikrofoner en ekstern strømkilde, normalt i form af et batteri eller en phantom power-forstærker, som leverer en konstant strøm til mikrofonen. Dette betyder, at kondensatormikrofoner er mere følsomme end dynamiske mikrofoner og har en bredere frekvensrespons. Phantom power findes ofte i mange lydkort eller mixere og kan aktiveres med et tryk på en knap, hvilket gør det nemt at koble til.
 
Kondensatormikrofoner findes i forskellige størrelser og former, herunder stormembran mikrofoner, der er designet til at optage vokaler og akustiske instrumenter, og småmembran mikrofoner, der er bedre til optagelse af høje frekvenser som f.eks. cymbals og akustiske guitarer.
 
Kondensatormikrofoner bruges ofte i lydstudier og til optagelse af musik, da de har en mere detaljeret lydgengivelse end dynamiske mikrofoner har. De er også populære til podcasts, live-streaming og videoproduktion, da de kan fange stemmer og lyde med stor nøjagtighed og klarhed.


Båndmikrofoner

Båndmikrofoner er en type af mikrofon, der bruger en elektromagnetisk teknologi til at konvertere lydbølger til et elektrisk signal. De er kendt for deres varme og naturlige klang, og de er velegnede til optagelse af vokaler, guitarforstærkere og andre lydkilder, der kræver en naturlig og organisk lyd.
 
En båndmikrofon består typisk af en tynd metalstrimmel, der er placeret mellem to magneter. Når lydbølgerne rammer metalstrimlen, vibrerer den i takt med lyden. Denne vibration skaber en elektrisk strøm i metalstrimlen, der kan forstærkes og optages på en enhed.
 
Båndmikrofoner er kendt for deres karakteristiske lyd, der skyldes deres design og elektromagnetiske teknologi. Da båndmikrofoner er meget følsomme over for lyd, der bevæger sig i en vandret retning, har de en tendens til at have en naturlig high-pass-filtrering, der fjerner lavfrekvent støj og rumklang. Dette er med til at give båndmikrofoner deres varme og naturlige klang, der ofte er foretrukket til vokaloptagelser og guitarforstærkere.
 
Båndmikrofoner kræver typisk en højere forstærkning end andre typer af mikrofoner, og de er derfor mere følsomme over for støj og interferens. De er også mere modtagelige over for stød og vibrationer, og de kræver ofte en forsigtig håndtering og opbevaring.
 
Båndmikrofoner er stadig populære blandt lydteknikere og musikere på grund af deres varme og naturlige lyd. De bruges ofte i lydstudier og til optagelse af musik, hvor en organisk og naturlig klang er eftertragtet. De er også populære i radio- og podcastproduktion, da de kan give en blød og varm lyd, der er behagelig for lytteren.